tirsdag den 25. februar 2020

Dag 2 på digitale teknologier

9:00

Dagen starter godt.

Startede med at gå i det forkerte lokale men fandt det rigtige hurtigt.
Men vi har fået ny i gruppen (Jan) så dagen kan kun blive god :-).

9:50

Fået redigeret bloggen lidt så den er blevet "bedre" og opfylder de krav vi skal.

10:15 - 11:15

"Speed dating" inden for Hilm og Hippes læringmodel.
Fået en masse gammel viden gravet op igen. (Fra modul 2).
Billeder af hvad er er blevet skrevet kan findes her. Nogle vil have cirkler som og det skulle repræsentere de vigtigste punkter.

11:15

Fået udleveret grupper som vi skal arbejde i efter frokost.
Og SÅ er det mad tid. Velbekomme!

12:15 - 13.00

Gruppetids arbejde hvor jeg skal snakke om TPACK modellen sammen med nogle fra forskellige ekpermintgruppen. Vores snak kan ses nederst i indslaget her.

13.00 - 13.20

Gruppe 2 lavede en "leg" hvor alle sagde deres navn, erhverv osv. så vi kunne lære lidt mere om hinanden.

13:30 - 14.15

Der er blevet snakkede om de forskellige modeller.
Jeg har personligt fundet ud af at jeg vil prøve at benytte TPACK modellen. Vil prøve at lave en lille film om en bestemt snitte teknik som eleverne vil kunne tilgå og se om det giver mere end bare vise det selv.

TPACK:
Skrevet af: Casper, Andre, Christoffer, Theis og Emilie

Hvad kendetegner TPACK modellen?
Historisk perspektivering af modellen:
Indholdssiden har været den “første” dimension af læring,
Modellen illustrerer de krydsfelter en underviser skal begå sig i, i forhold til at inddrage digitale teknologier, sin didaktiske viden + faglige viden i sin undervisning.

Modellen indeholder teknologisk viden, faglige viden og pædagogisk viden. Disse tre elementer viser det samlede krydsfelt-kompetenceområde (TPACK - teknologisk, pædagogisk og faglig), som en lærer skal have for at integrere teknologi i undervisningen på en optimal didaktisk måde.

Modellen giver et stillads til at integrere teknologi i undervisningen og tydeliggør eksempelvis at man som lærer har behov for at tilegne sig nogle kompetencer indenfor et af flere af de tre elementer. F.eks. hvis jeg som lærer gerne vil integrere digitale teknologier men ikke har den de nødvendige kompetencer som skal til for at bruge teknologien i min undervisning.

Interessant elementer i modellen?
Krydsfeltet (TPK) er særlig interessant i forhold til de krav og muligheder, som der er til at integrere digitale teknologier i undervisningen.

I forhold til de eksperimenter vi skal kan de give et stillads til at vide hvilket element vi ændrer i vores undervisning hvis vi ser det i kombination med Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Hvis vi implementerer en ny teknologi, så ændrer vi både på rammefaktorerne og læreprocessen.
Når alle tre elementer samles/mødes: TPACK
Den armygrønne (fællesfladen for alle tre cirkler) fylder ikke meget i forhold til cirklerne ”i sig selv”, og er lige store: dvs. din teknologiske viden skal være lige så stor som din pædagogiske, ”faglige” osv.
Det betyder også, at du skal have en større viden inden for alle tre dele, end du anvender i din undervisningssituation.
For os på dette modul er det krydsfeltet mellem “Technological Knowledge” (TK) og “Pedagogical Knowledge” (PK) vi tænker vi skal have et kendskab til og viden om.

Hvordan kan vi anvende modellen?
Som en øvelse kan man benytte TPACK - the game, når man skal planlægge en aktion/eksperiment i undervisningen. Her fastlåser man to af rammevilkårene og lader den sidste stå åben. Det åbne felt er det indsatsområde som man forsøger at påvirke. I evalueringen bliver det tydeligere at vurdere om aktionen er lykkedes.

I praksis kan man bruge denne model i planlægningsworkshops i sit team, hvor man kan skabe et fælles fokus på det man gerne vil ændre på.

Udfordringer ved modellen?
Modellen giver en forståelsesramme for sammenspillet mellem de tre områder T, P, C. Den giver dog ikke anvisninger til hvordan man gør helt konkret.


E-didaktiske overvejelsesmodel:
Skrevet af: Bjørn, Flemming, Lars, Andreas

* Hvad kendetegner modellen?
Værktøj til udvikling af e-læringsforløb.
Opstillede skemaer til afklaringer af forudsætnininger for både elev og underviser
Drejebog til opstilling af form og elementer.
Den leder en igennem alle de overvejelser man skal gøre sig, inden man påbegynder et forløb. Både før under og efter forløbet. Man skal aktivt tage stilling til hvordan ens opgave og værktøjer skal kunne hænge sammen.

* Hvilke elementer i modellen er særligt interessante i jeres optik?
Ingen af os har anvendt e-læring som værktøj før. Der er meget forberedelse før det kan anvendes. Derfor er værktøjet fornuftigt, da det viser hvilke overvejelser man skal gøre sig. Om hvilken tilgang (instruktivistisk, socialkonstruktivistisk & Konstruktivistisk) der er anvendt, er der illustreret fordele/ulemper.

* Hvor kan I med fordel anvende modellen?
Som hjælpeværktøj til elever med fx. eksamensangst. (generelt som et didaktisk værktøj som tilgodeser elevens habitus)
Som ny udvikler af egen e-læringsmaterialer, er det en fed skabelon der guider en til at undervisningsmaterialer. Man har en vejledning som kan “læne” sig op ad.
Hvis man er flere der udvikler e-læringsmateriale, følger man den sammen model (sammen udviklingsgrundlag).

* Hvilke udfordringer ser i ved modellen?

Modstand for at kaste sig ud i endnu et didaktisk værktøj (det digitale kan for nogle virke uoverskueligt)
Som ny, kan det være uoverskueligt at gå i gang med e-læring.
Låst struktur.

Praktikumudfordringen v.1

Her er den forløbige og første udgave af min praktikumudfordring.

"Den spidse"

- At der bruges meget tid på at vise en praktisk opgave til en elev, gentagende gange.
- Evt. løsning: Lave instruktions / vejlednings film.

"Den udfoldende beskrivelse"
1. Hvordan viser problematikken sig?
2. For hvem er det et problem?
3. Hvad er din interesse i af få den løst?

1. En elev kan have svært ved at forstå en praktisk opgave og skal have det vist flere gange.
2. Det er et problem for eleven som har svært ved at forstå opgaven samt et problem for andre elever som så for mindre tid til at få hjælp til deres / et andet problem.
3. Det vil give mere tid til de elever som har det sværeste. På samme tid vil en elev kunne se film om det pågældende problem han / hun har flere gange og i deres eget tempo. De vil også kunne pause filmen når de har lyst og tage notater.

tirsdag den 18. februar 2020

Samfund og dannelse

Vi har i dag i vores gruppe snakket om digital dannelse og hvad det er for en størrelse.
Gruppen består af mig selv (Casper), LarsUffe og Henrik.

Dagen snak kan ses hvis der trykkes på linket her.

Det skal dog siges at det meste er taget op som snak i vores gruppe og der er dermed ikke helt vildt mere nedskrevet.