Klar til 2. vejledning.
Eksempel på en video kan findes her.
Et par stikord.. Tja... Ved at benytte instruktions videoer kan eleverne laves deres egen og "bedre" udgave som de forstår bedre og i samme omgang kan de pause og spole frem og tilbage som de har lyst for at få en bedre forståelse for et problem.
onsdag den 6. maj 2020
fredag den 24. april 2020
1. vejledning
Min læringstoretiske problemstilling er at elever ikke altid kan huske hvordan forskellige elementer laves i forbindelse med at lave en tagdækning. Elementer som ikke bliver brugt så tit eller kan være særdeles kringlet. Jeg har derfor en tese om at en video, lavet af eleven selv, vil kunne styrke eleven og give klarhed når en sådan en problematik opstår.
Jeg vil derfor tage udgangspunkt i Klobs læringscirkel når der er tale om selve produktionen af en video.
Og når selve undervisningen skal opsætte, med bl.a. hvorfor, hvordan osv. vil jeg tage brug af den eDidaktiske overvejelsesmodel.
Det teknologiske afsæt vil selvfølgelig være video, mobiltelefon og evt. computer.
Jeg har desuden forsøgt at lave en præsentation i programmet Prezi som jeg vil benytte til selve eksamen som forsøg på overblik over mine tanker og ideer.
Jeg vil derfor tage udgangspunkt i Klobs læringscirkel når der er tale om selve produktionen af en video.
Og når selve undervisningen skal opsætte, med bl.a. hvorfor, hvordan osv. vil jeg tage brug af den eDidaktiske overvejelsesmodel.
Det teknologiske afsæt vil selvfølgelig være video, mobiltelefon og evt. computer.
Jeg har desuden forsøgt at lave en præsentation i programmet Prezi som jeg vil benytte til selve eksamen som forsøg på overblik over mine tanker og ideer.
tirsdag den 31. marts 2020
Dag 6 på digitale teknologier (hjemme arbejdsdag pga. Corvid-19)
Vi har i dag snakket en del om digital dannelse og hvad det er i vores gruppe.
Efter frokost har vi så skulle arbejde individuelt med spørgsmålene nedenfor.
1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisnings sektoren, ifølge teksten?
- At anvendelsen af digitale læringsværktøjer og teknologier øges på tværs af fag i folkeskolen
- At et fag i informatik indføres som obligatorisk i folkeskolen
- At et fag i informatik indføres som obligatorisk på ungdomsuddannelserne
- At flere midler allokeres til udvikling af digitale kompetencer på relevante uddannelser
- Hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.
På EUC Nordvestsjælland for eleverne en gennemgang af de forskellige digitale medier de skal bruge på den pågældende uddannelse. F.eks. hos os tagdækkere så skal eleverne lære at tegne digitalt i noget som hedder SketchUp. Her lære de hvordan de skal tegne men også hvordan delings funktionen bruges. Der er nemlig mange forskellige måder man kan dele det man tegner og det skal stort set altid kun deles mellem elever og evt. lærer og ikke hele verden.
Generelt får alle elever en gennemgang af den generelle LMS som vi bruger. Lige nu er det elevplan som de bliver instrueret i at bruge. Hvordan de skal melde fravær, ikke opgave person følsomme oplysninger, hente og aflevere opgaver mm.
2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?
..."Svar på vej"
3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:
- Brugerne?
- Et enkelte menneske?
- Den måde vi er sammen på som mennesker?
- Samfundet?
- Inden for uddannelses verdenen?
- Myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse
..."Svar på vej"
4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende
forretnings modeller betydning for individet og fællesskabet?
- giv også gerne egne eksempler
..."Svar på vej"
5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / myndiggørelse .
Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
..."Svar på vej"
6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
..."Svar på vej"
Efter frokost har vi så skulle arbejde individuelt med spørgsmålene nedenfor.
1. Hvad er den Politiske dagsorden omkring digitalisering i det hele taget og specifikt i undervisnings sektoren, ifølge teksten?
- At anvendelsen af digitale læringsværktøjer og teknologier øges på tværs af fag i folkeskolen
- At et fag i informatik indføres som obligatorisk i folkeskolen
- At et fag i informatik indføres som obligatorisk på ungdomsuddannelserne
- At flere midler allokeres til udvikling af digitale kompetencer på relevante uddannelser
- Hvilke indsatser er iværksat giv også gerne eksempler fra jeres institution/skole/virksomhed.
På EUC Nordvestsjælland for eleverne en gennemgang af de forskellige digitale medier de skal bruge på den pågældende uddannelse. F.eks. hos os tagdækkere så skal eleverne lære at tegne digitalt i noget som hedder SketchUp. Her lære de hvordan de skal tegne men også hvordan delings funktionen bruges. Der er nemlig mange forskellige måder man kan dele det man tegner og det skal stort set altid kun deles mellem elever og evt. lærer og ikke hele verden.
Generelt får alle elever en gennemgang af den generelle LMS som vi bruger. Lige nu er det elevplan som de bliver instrueret i at bruge. Hvordan de skal melde fravær, ikke opgave person følsomme oplysninger, hente og aflevere opgaver mm.
2. Hvad ønsker forfatterne at stille skarpt på? Gøre os klogere omkring digitalisering og uddannelse?
..."Svar på vej"
3. Hvilke digitale udfordringer peger teksten på for:
- Brugerne?
- Et enkelte menneske?
- Den måde vi er sammen på som mennesker?
- Samfundet?
- Inden for uddannelses verdenen?
- Myndighed demokrati og individets dannelse og frigørelse
..."Svar på vej"
4. Hvad er forfatternes pointer omkring teknologien og de bagvedliggende
forretnings modeller betydning for individet og fællesskabet?
- giv også gerne egne eksempler
..."Svar på vej"
5. Tekstens svar på digitale udfordringer er bl.a. (digital)dannelse / myndiggørelse .
Hvad peger forfatterne på der skal til for at digital myndiggørelse kan udfoldes i undervisningen? / i skolen?
..."Svar på vej"
6. Hvad har du fået med dig i dag fra undervisningsforløb, didaktiske designprincipper samtale med dine kolleger mv. der peger på hvad du kan gøre for at bidrage til digital dannelse for dine elever?
..."Svar på vej"
tirsdag den 17. marts 2020
Dag 5 på digitale teknologier (hjemme arbejdsdag pga. Corvid-19)
9:00
Dagen starter online. Den skulle have været på KP men pga. Corvid-19 så er det i dag online undervisning.
Efter en intro af Hanne er vi blevet sat til at arbejde individuel/gruppe med video.
Jeg har lavet en video om hvordan man skal skære sin tagpap omkring en planke.
Jeg vil prøve at lave en intro og klippe den sammen i løbet af dagen. Lave den "lækker" og til at gå til.
10:00-13:00
Sidder og redigere video så den bliver bedre at se på for andre.
13:00 - 14:00
Så er der møde med de andre fra gruppen (Jan og Lars er de eneste fra gruppen der er her da de andre har online undervisning).
Jeg har fået lavet min video færdig og den kan ses her. Det er en kort video om hvordan man skal snitte sin tagpap for enden af noget som hedder en plankedækning.
Lars har haft en del internet problemer, desværre, så hans video nåede vi desværre ikke at se.
Han kunne dog informere om at han har brugt programmet H5P som gør du kan stoppe en video og ligge spørgsmål ind som vi i gruppe 7 synes er super fedt.
Jan har fået lavet en video (se her) som omhandler pumpekarakteristik. Vi kan godt se at en video skal være mellem 2 til 3 minutter.
14:00 - 15:00
Møde med resten af grupperne. Her har vi fundet ud af at selve redigeringen tager super lang tid.
Især hvis den skal være god og give mening.
Hovedpunkter vi har er som følger:
Tid på video. Vi har fundet ud at at de skal være omkring de 2-3 min. for så virker det bedst.
Baggrundsstøj. Lyd og støj er super vigtigt. At bruge mobilen er fint men der kan lyden svinge hvis man går rundt osv. Så hvis man kan styre det, f.eks. via en mikrofon eller ligende, vil det være bedst.
Forberedelse. Det er super vigtigt at man kan forberede sig. Det gælder både storyboard og andre aspekter. Og det er en super stor tidsrøver når det skal laves og redigere det men til gengæld kan det benyttes mange gange i fremtiden når det er færdigt.
Dagen starter online. Den skulle have været på KP men pga. Corvid-19 så er det i dag online undervisning.
Efter en intro af Hanne er vi blevet sat til at arbejde individuel/gruppe med video.
Jeg har lavet en video om hvordan man skal skære sin tagpap omkring en planke.
Jeg vil prøve at lave en intro og klippe den sammen i løbet af dagen. Lave den "lækker" og til at gå til.
10:00-13:00
Sidder og redigere video så den bliver bedre at se på for andre.
13:00 - 14:00
Så er der møde med de andre fra gruppen (Jan og Lars er de eneste fra gruppen der er her da de andre har online undervisning).
Jeg har fået lavet min video færdig og den kan ses her. Det er en kort video om hvordan man skal snitte sin tagpap for enden af noget som hedder en plankedækning.
Lars har haft en del internet problemer, desværre, så hans video nåede vi desværre ikke at se.
Han kunne dog informere om at han har brugt programmet H5P som gør du kan stoppe en video og ligge spørgsmål ind som vi i gruppe 7 synes er super fedt.
Jan har fået lavet en video (se her) som omhandler pumpekarakteristik. Vi kan godt se at en video skal være mellem 2 til 3 minutter.
14:00 - 15:00
Møde med resten af grupperne. Her har vi fundet ud af at selve redigeringen tager super lang tid.
Især hvis den skal være god og give mening.
Hovedpunkter vi har er som følger:
Tid på video. Vi har fundet ud at at de skal være omkring de 2-3 min. for så virker det bedst.
Baggrundsstøj. Lyd og støj er super vigtigt. At bruge mobilen er fint men der kan lyden svinge hvis man går rundt osv. Så hvis man kan styre det, f.eks. via en mikrofon eller ligende, vil det være bedst.
Forberedelse. Det er super vigtigt at man kan forberede sig. Det gælder både storyboard og andre aspekter. Og det er en super stor tidsrøver når det skal laves og redigere det men til gengæld kan det benyttes mange gange i fremtiden når det er færdigt.
tirsdag den 10. marts 2020
Dag 4 på digitale teknologier (hjemme arbejdsdag)
Vi har i dag skulle arbejde online.
Det gik i total fisk fra starten i Adobe Connect men det hele lykkes efter noget tid.
Vi har snakket en del i gruppen om Illeris og hans trekant.
Vi har benyttet en padlet hvor vi har snakket om de forskellige problemer som vi har og derefter prøvet at placere dem i trekanten.
Det gik i total fisk fra starten i Adobe Connect men det hele lykkes efter noget tid.
Vi har snakket en del i gruppen om Illeris og hans trekant.
Vi har benyttet en padlet hvor vi har snakket om de forskellige problemer som vi har og derefter prøvet at placere dem i trekanten.
tirsdag den 3. marts 2020
Dag 3 på digitale teknologier (hjemme arbejdsdag)
D. 3/3-2020
Klokken er nu 8:30 og i dag er det hjemme arbejdsdag.
Der skal læses lidt til næste uge samt vi skal teste om vi kan mødes online.
Online mødet er via Adobe Connet og vores gruppe har aftalt at mødes klokken 9.30.
Jeg er dog mødt ind en time før mens jeg sidder og får lidt kaffe og læser.
Håber alt virker som det skal men det ud som om at både webcam og chat virker.
Håber dog også at tegnebrættet kommer til at fungere.
Littearatuen som skal læses i dag er udleveret i PDF format:
Læringens processer og dimensioner. Illeris, Knud.
Den erfaringsbaserede læreproces. Af Kolb, David A.
En social teori om læring. Af Wenger, Etienne
Klokken 10:15
Vi har fået testet Adobe Connect. Det ser ud til at fungere fint dog mistede vi rettighederne hvis Hanne ikke var til stede på serveren.
Alle 5 var til stede og det var kun Uffe der ikke havde mikrofon ellers var alt som det skulle være.
Personligt synes jeg at programmet ser ud til at fungere rigtig godt så længe der kun er en host, dvs. en som styrer slagets gang.
Det er hermed tid til at læse lidt.
Klokken 13:00
Jeg må indrømme at have læst har sætningen " En erfaring er altid det, den er, på grund af at der foregår et samspil mellem et individ og det som på det givne tidspunkt udgør dets omgivelser....." (Dewey 1974, s. 55-56) faldt mig lidt for øje.
Det er jo noget som giver god mening men der ikke altid bliver talt om. F.eks. kan en mand falde på gaden mens 3 personer ser det. Og alt efter hvordan den pågældende personens oplevelser og erfaringer har været gennem livet kan de alle 3 se oplevelsen forskelligt.
En kan gå videre uden at gøre noget (personen kan evt. tro at de ikke rager dem og manden der faldt bare kunne se sig for).
En anden kunne stoppe og og kigge men ikke gøre noget/filme det (denne person f.eks. kan synes det er sjovt og gerne vise episoden videre til andre).
Den sidste kunne f.eks. hælpe den faldne mand op igen og videre (denne person kan have en svag far som der minder om den faldne eller være behjælpelig af natur/arbejde).
Alle ser ting forskelligt alt aflægning af ens bagage gennem livet og det er hvad der gør os så forskellige og verden til både et godt og skidt sted på en gang!
Klokken er nu 8:30 og i dag er det hjemme arbejdsdag.
Der skal læses lidt til næste uge samt vi skal teste om vi kan mødes online.
Online mødet er via Adobe Connet og vores gruppe har aftalt at mødes klokken 9.30.
Jeg er dog mødt ind en time før mens jeg sidder og får lidt kaffe og læser.
Håber alt virker som det skal men det ud som om at både webcam og chat virker.
Håber dog også at tegnebrættet kommer til at fungere.
Littearatuen som skal læses i dag er udleveret i PDF format:
Vi har fået testet Adobe Connect. Det ser ud til at fungere fint dog mistede vi rettighederne hvis Hanne ikke var til stede på serveren.
Alle 5 var til stede og det var kun Uffe der ikke havde mikrofon ellers var alt som det skulle være.
Personligt synes jeg at programmet ser ud til at fungere rigtig godt så længe der kun er en host, dvs. en som styrer slagets gang.
Det er hermed tid til at læse lidt.
Klokken 13:00
Jeg må indrømme at have læst har sætningen " En erfaring er altid det, den er, på grund af at der foregår et samspil mellem et individ og det som på det givne tidspunkt udgør dets omgivelser....." (Dewey 1974, s. 55-56) faldt mig lidt for øje.
Det er jo noget som giver god mening men der ikke altid bliver talt om. F.eks. kan en mand falde på gaden mens 3 personer ser det. Og alt efter hvordan den pågældende personens oplevelser og erfaringer har været gennem livet kan de alle 3 se oplevelsen forskelligt.
En kan gå videre uden at gøre noget (personen kan evt. tro at de ikke rager dem og manden der faldt bare kunne se sig for).
En anden kunne stoppe og og kigge men ikke gøre noget/filme det (denne person f.eks. kan synes det er sjovt og gerne vise episoden videre til andre).
Den sidste kunne f.eks. hælpe den faldne mand op igen og videre (denne person kan have en svag far som der minder om den faldne eller være behjælpelig af natur/arbejde).
Alle ser ting forskelligt alt aflægning af ens bagage gennem livet og det er hvad der gør os så forskellige og verden til både et godt og skidt sted på en gang!
tirsdag den 25. februar 2020
Dag 2 på digitale teknologier
9:00
Dagen starter godt.
Startede med at gå i det forkerte lokale men fandt det rigtige hurtigt.
Men vi har fået ny i gruppen (Jan) så dagen kan kun blive god :-).
9:50
Fået redigeret bloggen lidt så den er blevet "bedre" og opfylder de krav vi skal.
10:15 - 11:15
"Speed dating" inden for Hilm og Hippes læringmodel.
Fået en masse gammel viden gravet op igen. (Fra modul 2).
Billeder af hvad er er blevet skrevet kan findes her. Nogle vil have cirkler som og det skulle repræsentere de vigtigste punkter.
11:15
Fået udleveret grupper som vi skal arbejde i efter frokost.
Og SÅ er det mad tid. Velbekomme!
12:15 - 13.00
Gruppetids arbejde hvor jeg skal snakke om TPACK modellen sammen med nogle fra forskellige ekpermintgruppen. Vores snak kan ses nederst i indslaget her.
13.00 - 13.20
Gruppe 2 lavede en "leg" hvor alle sagde deres navn, erhverv osv. så vi kunne lære lidt mere om hinanden.
13:30 - 14.15
Der er blevet snakkede om de forskellige modeller.
Jeg har personligt fundet ud af at jeg vil prøve at benytte TPACK modellen. Vil prøve at lave en lille film om en bestemt snitte teknik som eleverne vil kunne tilgå og se om det giver mere end bare vise det selv.
TPACK:
Skrevet af: Casper, Andre, Christoffer, Theis og Emilie
Hvad kendetegner TPACK modellen?
Historisk perspektivering af modellen:
Indholdssiden har været den “første” dimension af læring,
Modellen illustrerer de krydsfelter en underviser skal begå sig i, i forhold til at inddrage digitale teknologier, sin didaktiske viden + faglige viden i sin undervisning.
Modellen indeholder teknologisk viden, faglige viden og pædagogisk viden. Disse tre elementer viser det samlede krydsfelt-kompetenceområde (TPACK - teknologisk, pædagogisk og faglig), som en lærer skal have for at integrere teknologi i undervisningen på en optimal didaktisk måde.
Modellen giver et stillads til at integrere teknologi i undervisningen og tydeliggør eksempelvis at man som lærer har behov for at tilegne sig nogle kompetencer indenfor et af flere af de tre elementer. F.eks. hvis jeg som lærer gerne vil integrere digitale teknologier men ikke har den de nødvendige kompetencer som skal til for at bruge teknologien i min undervisning.
Interessant elementer i modellen?
Krydsfeltet (TPK) er særlig interessant i forhold til de krav og muligheder, som der er til at integrere digitale teknologier i undervisningen.
I forhold til de eksperimenter vi skal kan de give et stillads til at vide hvilket element vi ændrer i vores undervisning hvis vi ser det i kombination med Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Hvis vi implementerer en ny teknologi, så ændrer vi både på rammefaktorerne og læreprocessen.
Når alle tre elementer samles/mødes: TPACK
Den armygrønne (fællesfladen for alle tre cirkler) fylder ikke meget i forhold til cirklerne ”i sig selv”, og er lige store: dvs. din teknologiske viden skal være lige så stor som din pædagogiske, ”faglige” osv.
Det betyder også, at du skal have en større viden inden for alle tre dele, end du anvender i din undervisningssituation.
For os på dette modul er det krydsfeltet mellem “Technological Knowledge” (TK) og “Pedagogical Knowledge” (PK) vi tænker vi skal have et kendskab til og viden om.
Hvordan kan vi anvende modellen?
Som en øvelse kan man benytte TPACK - the game, når man skal planlægge en aktion/eksperiment i undervisningen. Her fastlåser man to af rammevilkårene og lader den sidste stå åben. Det åbne felt er det indsatsområde som man forsøger at påvirke. I evalueringen bliver det tydeligere at vurdere om aktionen er lykkedes.
I praksis kan man bruge denne model i planlægningsworkshops i sit team, hvor man kan skabe et fælles fokus på det man gerne vil ændre på.
Udfordringer ved modellen?
Modellen giver en forståelsesramme for sammenspillet mellem de tre områder T, P, C. Den giver dog ikke anvisninger til hvordan man gør helt konkret.
E-didaktiske overvejelsesmodel:
Skrevet af: Bjørn, Flemming, Lars, Andreas
* Hvad kendetegner modellen?
Værktøj til udvikling af e-læringsforløb.
Opstillede skemaer til afklaringer af forudsætnininger for både elev og underviser
Drejebog til opstilling af form og elementer.
Den leder en igennem alle de overvejelser man skal gøre sig, inden man påbegynder et forløb. Både før under og efter forløbet. Man skal aktivt tage stilling til hvordan ens opgave og værktøjer skal kunne hænge sammen.
* Hvilke elementer i modellen er særligt interessante i jeres optik?
Ingen af os har anvendt e-læring som værktøj før. Der er meget forberedelse før det kan anvendes. Derfor er værktøjet fornuftigt, da det viser hvilke overvejelser man skal gøre sig. Om hvilken tilgang (instruktivistisk, socialkonstruktivistisk & Konstruktivistisk) der er anvendt, er der illustreret fordele/ulemper.
* Hvor kan I med fordel anvende modellen?
Som hjælpeværktøj til elever med fx. eksamensangst. (generelt som et didaktisk værktøj som tilgodeser elevens habitus)
Som ny udvikler af egen e-læringsmaterialer, er det en fed skabelon der guider en til at undervisningsmaterialer. Man har en vejledning som kan “læne” sig op ad.
Hvis man er flere der udvikler e-læringsmateriale, følger man den sammen model (sammen udviklingsgrundlag).
* Hvilke udfordringer ser i ved modellen?
Modstand for at kaste sig ud i endnu et didaktisk værktøj (det digitale kan for nogle virke uoverskueligt)
Som ny, kan det være uoverskueligt at gå i gang med e-læring.
Låst struktur.
Dagen starter godt.
Startede med at gå i det forkerte lokale men fandt det rigtige hurtigt.
Men vi har fået ny i gruppen (Jan) så dagen kan kun blive god :-).
9:50
Fået redigeret bloggen lidt så den er blevet "bedre" og opfylder de krav vi skal.
10:15 - 11:15
"Speed dating" inden for Hilm og Hippes læringmodel.
Fået en masse gammel viden gravet op igen. (Fra modul 2).
Billeder af hvad er er blevet skrevet kan findes her. Nogle vil have cirkler som og det skulle repræsentere de vigtigste punkter.
11:15
Fået udleveret grupper som vi skal arbejde i efter frokost.
Og SÅ er det mad tid. Velbekomme!
12:15 - 13.00
Gruppetids arbejde hvor jeg skal snakke om TPACK modellen sammen med nogle fra forskellige ekpermintgruppen. Vores snak kan ses nederst i indslaget her.
13.00 - 13.20
Gruppe 2 lavede en "leg" hvor alle sagde deres navn, erhverv osv. så vi kunne lære lidt mere om hinanden.
13:30 - 14.15
Der er blevet snakkede om de forskellige modeller.
Jeg har personligt fundet ud af at jeg vil prøve at benytte TPACK modellen. Vil prøve at lave en lille film om en bestemt snitte teknik som eleverne vil kunne tilgå og se om det giver mere end bare vise det selv.
TPACK:
Skrevet af: Casper, Andre, Christoffer, Theis og Emilie
Hvad kendetegner TPACK modellen?
Historisk perspektivering af modellen:
Indholdssiden har været den “første” dimension af læring,
Modellen illustrerer de krydsfelter en underviser skal begå sig i, i forhold til at inddrage digitale teknologier, sin didaktiske viden + faglige viden i sin undervisning.
Modellen indeholder teknologisk viden, faglige viden og pædagogisk viden. Disse tre elementer viser det samlede krydsfelt-kompetenceområde (TPACK - teknologisk, pædagogisk og faglig), som en lærer skal have for at integrere teknologi i undervisningen på en optimal didaktisk måde.
Modellen giver et stillads til at integrere teknologi i undervisningen og tydeliggør eksempelvis at man som lærer har behov for at tilegne sig nogle kompetencer indenfor et af flere af de tre elementer. F.eks. hvis jeg som lærer gerne vil integrere digitale teknologier men ikke har den de nødvendige kompetencer som skal til for at bruge teknologien i min undervisning.
Interessant elementer i modellen?
Krydsfeltet (TPK) er særlig interessant i forhold til de krav og muligheder, som der er til at integrere digitale teknologier i undervisningen.
I forhold til de eksperimenter vi skal kan de give et stillads til at vide hvilket element vi ændrer i vores undervisning hvis vi ser det i kombination med Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Hvis vi implementerer en ny teknologi, så ændrer vi både på rammefaktorerne og læreprocessen.
Når alle tre elementer samles/mødes: TPACK
Den armygrønne (fællesfladen for alle tre cirkler) fylder ikke meget i forhold til cirklerne ”i sig selv”, og er lige store: dvs. din teknologiske viden skal være lige så stor som din pædagogiske, ”faglige” osv.
Det betyder også, at du skal have en større viden inden for alle tre dele, end du anvender i din undervisningssituation.
For os på dette modul er det krydsfeltet mellem “Technological Knowledge” (TK) og “Pedagogical Knowledge” (PK) vi tænker vi skal have et kendskab til og viden om.
Hvordan kan vi anvende modellen?
Som en øvelse kan man benytte TPACK - the game, når man skal planlægge en aktion/eksperiment i undervisningen. Her fastlåser man to af rammevilkårene og lader den sidste stå åben. Det åbne felt er det indsatsområde som man forsøger at påvirke. I evalueringen bliver det tydeligere at vurdere om aktionen er lykkedes.
I praksis kan man bruge denne model i planlægningsworkshops i sit team, hvor man kan skabe et fælles fokus på det man gerne vil ændre på.
Udfordringer ved modellen?
Modellen giver en forståelsesramme for sammenspillet mellem de tre områder T, P, C. Den giver dog ikke anvisninger til hvordan man gør helt konkret.
E-didaktiske overvejelsesmodel:
Skrevet af: Bjørn, Flemming, Lars, Andreas
* Hvad kendetegner modellen?
Værktøj til udvikling af e-læringsforløb.
Opstillede skemaer til afklaringer af forudsætnininger for både elev og underviser
Drejebog til opstilling af form og elementer.
Den leder en igennem alle de overvejelser man skal gøre sig, inden man påbegynder et forløb. Både før under og efter forløbet. Man skal aktivt tage stilling til hvordan ens opgave og værktøjer skal kunne hænge sammen.
* Hvilke elementer i modellen er særligt interessante i jeres optik?
Ingen af os har anvendt e-læring som værktøj før. Der er meget forberedelse før det kan anvendes. Derfor er værktøjet fornuftigt, da det viser hvilke overvejelser man skal gøre sig. Om hvilken tilgang (instruktivistisk, socialkonstruktivistisk & Konstruktivistisk) der er anvendt, er der illustreret fordele/ulemper.
* Hvor kan I med fordel anvende modellen?
Som hjælpeværktøj til elever med fx. eksamensangst. (generelt som et didaktisk værktøj som tilgodeser elevens habitus)
Som ny udvikler af egen e-læringsmaterialer, er det en fed skabelon der guider en til at undervisningsmaterialer. Man har en vejledning som kan “læne” sig op ad.
Hvis man er flere der udvikler e-læringsmateriale, følger man den sammen model (sammen udviklingsgrundlag).
* Hvilke udfordringer ser i ved modellen?
Modstand for at kaste sig ud i endnu et didaktisk værktøj (det digitale kan for nogle virke uoverskueligt)
Som ny, kan det være uoverskueligt at gå i gang med e-læring.
Låst struktur.
Praktikumudfordringen v.1
Her er den forløbige og første udgave af min praktikumudfordring.
"Den spidse"
- At der bruges meget tid på at vise en praktisk opgave til en elev, gentagende gange.
- Evt. løsning: Lave instruktions / vejlednings film.
"Den udfoldende beskrivelse"
1. Hvordan viser problematikken sig?
2. For hvem er det et problem?
3. Hvad er din interesse i af få den løst?
1. En elev kan have svært ved at forstå en praktisk opgave og skal have det vist flere gange.
2. Det er et problem for eleven som har svært ved at forstå opgaven samt et problem for andre elever som så for mindre tid til at få hjælp til deres / et andet problem.
3. Det vil give mere tid til de elever som har det sværeste. På samme tid vil en elev kunne se film om det pågældende problem han / hun har flere gange og i deres eget tempo. De vil også kunne pause filmen når de har lyst og tage notater.
"Den spidse"
- At der bruges meget tid på at vise en praktisk opgave til en elev, gentagende gange.
- Evt. løsning: Lave instruktions / vejlednings film.
"Den udfoldende beskrivelse"
1. Hvordan viser problematikken sig?
2. For hvem er det et problem?
3. Hvad er din interesse i af få den løst?
1. En elev kan have svært ved at forstå en praktisk opgave og skal have det vist flere gange.
2. Det er et problem for eleven som har svært ved at forstå opgaven samt et problem for andre elever som så for mindre tid til at få hjælp til deres / et andet problem.
3. Det vil give mere tid til de elever som har det sværeste. På samme tid vil en elev kunne se film om det pågældende problem han / hun har flere gange og i deres eget tempo. De vil også kunne pause filmen når de har lyst og tage notater.
tirsdag den 18. februar 2020
Samfund og dannelse
Vi har i dag i vores gruppe snakket om digital dannelse og hvad det er for en størrelse.
Gruppen består af mig selv (Casper), Lars, Uffe og Henrik.
Dagen snak kan ses hvis der trykkes på linket her.
Det skal dog siges at det meste er taget op som snak i vores gruppe og der er dermed ikke helt vildt mere nedskrevet.
Gruppen består af mig selv (Casper), Lars, Uffe og Henrik.
Dagen snak kan ses hvis der trykkes på linket her.
Det skal dog siges at det meste er taget op som snak i vores gruppe og der er dermed ikke helt vildt mere nedskrevet.
Abonner på:
Opslag (Atom)